Unge som ældre kan have behov for hjælp til at genvinde styrke og førlighed efter f.eks. en skade, operation eller indlæggelse med rehabilitering og genoptræning. Motion, bevægelse og genoptræning med hjælp fra en af vores sygeplejersker kan være med til at sikre, at patienten genvinder sin fysik. Er der behov for fysioterapi eller andet tværfagligt samarbejde for at nå i mål, har vi dygtige samarbejdspartnere, der står klar til at hjælpe.

Beskeden om snarlig udskrivelse kan modtages med blandede følelser. Mange bliver glade ved beskeden, da dette er det første store skridt mod bedring, og at man atter kan genvinde sin selvstændighed. Men mange oplever sammen med glæden over at skulle udskrives en stor bekymring for, hvordan man nu skal kunne klare hverdagen uden hjælp. For nogle kan denne bekymring helt overskygge glæden ved at skulle hjem.

Her kan en sygeplejerske fra Seidler Private Care bistå med at sikre en blød landing hjemme. Vi kan for eksempel hjælpe med kommunikationen med kommunen og ergoterapeuten, hvis dette er en forudsætning for udskrivelse. Vi kan også komme og tilse den udskrevne den første tid efter udskrivelse for at sikre, at denne har det godt og fremskridt sker som forventet. Ydermere kan vi hjælpe med de hverdagsopgaver, der efter en indlæggelse kan være udfordrede som f.eks. indkøb, gåtur med hunden, rengøring osv.

Du er altid velkommen til at ringe og høre nærmere på telefon 22601528