Ensomhed kan ramme alle, men risikoen for ensomhed stiger med alderen af flere årsager. Det kan skyldes, at vennekredsen skrumper ind grundet den høje alder. Fysiske skavanker som f.eks. dårligere syn og gangbesvær gør måske, at man ikke som før kan sætte sig ind i bilen og køre til sociale arrangementer. Manglende evne til at holde eget hjem er ofte fulgt af skam, og man inviterer måske ikke hjem til samvær som tidligere. Årsagerne er mangfoldige.

Op mod 100.000 ældre føler sig ensomme, viser de nyeste tal ifølge Ældresagen.
Vi kan alle rammes af ensomheden, men er ensomheden vedvarende, kan den forringe livskvaliteten og øger risikoen for helbredsproblemer. Forskning peger på, at ensomhed over længere tid også øger risikoen for demens signifikant. Omvendt er et stærkt socialt engagement og hyppige sociale kontakter associeret med en signifikant mindsket risiko for demens.
Vi har alle brug for at være en del af fællesskaber og have nære relationer uanset alder. Samhørighed og at betyde noget for andre er en livsbetingelse og er nødvendig for at opleve mening i livet.
De tre grundlæggende psykologiske behov er: Autonomi – oplevelsen af at have indflydelse og handlefrihed. Kompetence – oplevelsen af at mestre og bidrage fagligt. Forbundethed/samhørighed – oplevelsen af at høre til og være en del af et meningsfuldt fællesskab.
Man ønsker ikke at være til besvær for nogen og især ikke for ens familie. Vi sygeplejersker kender alle sætningen; “Jeg vil jo ikke forstyrre dem, de har så travlt i forvejen med deres eget. ….” Ofte er det et misforstået hensyn, da mange familier gerne vil støtte op omkring den/de ældre i familien. Det kan dog nogle gange vanskeliggøres af arbejde og andre forpligtelser.
Med en sygeplejerske fra Seidler Private Care kan du eller dine pårørende bryde ensomheden. Lad os hjælpe med at bringe og ledsage til sociale arrangementer eller andre aftaler. Vi kan også hjælpe med at svinge støvekluden og tilberede frokosten, så du atter kan samle den gode gamle gruppe og nyde det gode selskab. Vi tilbyder også omsorgsbesøg, hvor vi sammen finder frem til, hvad timerne skal bruges til. Det kan være en tur i skoven, en tur ved vandet, ud at shoppe, på cafeen og nyde en kop god kaffe. Timerne bruges på dine behov!
Vi fortjener alle ikke blot at være, men at have det godt mens vi er!
Kontakt os, hvis du eller din pårørende har brug for hjælp til at komme ud af eller forebygge ensomheden.
Ring for uforpligtende samtale på 22601528
